Reklamerne fodre vores egos angst for alt, der måske kunne skabe balance og illumination.

Reklamerne skaber behov, vi ikke vidste, vi havde.

Reklamernes diktater fodre vores ego med alle de fejl og mangler vi har i vores ydre så vel som i vores indre.

Vi anskuer os selv i andres øjne og sammenligner os selv med reklamernes billeder.

Bulletinerne fortæller egoet;

lige efter budbringernes begreber af normen, så er vi ingenting.

Egoet er bange for at være ingenting, derfor tror egoet på budbringernes bulletiner.

Egoet spejler sig i alt, vejer og vægter, og i spejlets tågede virkelighed, ser vi os selv - på overfladen – sådan som reklamerne og andre ser os.

Egoet er aldrig tilfreds, også selvom vi har fået skabt den rigtige teaterscene omkring os.

Teaterscenens illusion om hvem vi er.

Skuespilhusets blændværk der dækker vores essens.

Essensen fremtvinger, at vi skal se på os selv, som vi virkelig er.

Essensen er skræmmende for egoet.

I essensen er der ro, viden og balance.

I essensen er nuet og ingen angst for fremtiden eller skam fra fortiden.

Det menneske der er i sin sjæl, selv for blot et kort sekund, står lysende frem, uden illusionernes blændende gøglespil, uden reklamernes behovskabende forbrug og tågede illusioner.

Et menneske uden de normer, værdier og religioner bullen har påduttet os!

Et barn af naturen!

Et menneske der stråler i sig selv!

En del af universet!